19. juni 2014

Midnatssol - under tykke skyer

Vi havde håbet at komme til at opleve Midnatssolen i godt vejr i Bodø, men det håb slukkede de norske vejrguder. Men kort kl. 24 begyndte opklaringen i vest og solen blev at se i horisonten, først som et lille hul og senere op over fjeldene. Man kan ligge i sengen klokken halv et om natten og læse uden lys. Og i lokal avisen klager folk over at gadebelysningen er tændt.
Disse fotos yder det ikke helt retfærdighed for husene bliver alt for mørke i forhold til virkeligheden.
I avisen i dag læste vi, at det faktisk har været rigtig koldt, da det har sneet 50 km herfra inde i landet helt ned til lige ved havoverfladen. Det har man ikke oplevet på denne dato siden 1982. 
Men fra i dag, torsdag den 19. juni, kommer varmen tilbage - og vi har fået blå himmel igen ind imellem.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar