18. juni 2014

En smuk kyststrækning 40 km nord for Bodø - Kjerringøy


Det er stadig koldt med strid blæst og  8-10 grader, så vi valgte bilen som transportmiddel frem for cyklerne. Vi kørte 40 km nord for Bodø by, hvor der skulle være en meget flot natur og et velbevaret kulturområde med blandt andet en bevaret gammel handelsstation. På denne handelsstation er en af Knut Hamsunns romarer filmatiseret.
 På handelsstatiomeme storhedstid blev der tjent penge på fiskeri og handel. Handelsfolkene på Kjerringøy handlede de fisk med Lofoten, der ligger lige vest for,  hvorefter de tørrede dem og sejlede sydpå og solgte fisken. Her har været stor rigdom og velstand, præcis som på Fanø i samme periode.
Nu er bygningerne indrettet som et åbent museum. Det minder lidt om museumsgården Kringsminde i Fredericia,  hvor skoleelever kan lære om gamle dage - og også lære at lege gamle lege.
Turen på de 40 km op langs kysten var flot og vi skulle også ud på en lille færgetur. På vejen hjem faldt vi ind på et lille osteri og stenovsbageri "Markens grøde", hvor vi købte det lækeste brød og et stykke ost, som vi skal have til aftensmad med rejer og laks.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar