15. juni 2014

Geirangerfjorden slutter brat 100 km inde i landet- Dag 2 på Hurtigruten

Hurtigrutens mål for os i dag er Geirangerfjorden der ligger sydøst for Ålesund. Vi sejler helt ind i bunden af fjorden og vender i en manøvre, hvor båden drejer 180 grader. Geiranger fjerden er siden 2005 vurderet af UNESCO som Verdensarvs-område - og det forstår man godt efter en sejltur på fjorden. Det er et  fantastisk flot naturområde. Det sceneri kan vi ioike byde på i Jylland. Ikke engang Himmelbjerget, som vi ellers blev så duperet af på skoleudflugten i 7. klasse.




Her i fjordene har man levet af fiskeri og lidt landbrug på de stejle stejle skrænter. Mange steder er der ingen vej til gården, og man sejler på fjorden ind til klipperne og kravler op ad se stejle klipper. Det står i beskrivelsen, at der sine steder var stiger på nogle stækninger op til husene og dem tog man væk, når skatteopkræveren i gamle dage kom forbi med sin båd og på den måde undgik man at betale skat.
Hvis nogen har set de udsendelser fra NRK med titlen "Her, hvor ingen skulle tro, at nogen kunne bo", så kunne de være optaget her. Mange af husene er kun ferieboliger nu og andre steder betaler man "bonden" for at blive boende i hvert fald om sommeren for at fungere som en slags naturplejer.

En sejltur på 100 km frem og 100 km tilbage = 200 km på 9 timer 



 Afslappende og sundt for sjæl og legeme, at sidde og se det ene scenari efter det andet komme sejlende forbi. Midt på eftermiddagen måtte vi gå i kahytten og få en 1/2 time på den ene side, men heller ikke mere.

Måske bliver det turen,hvor vi skal samle på bemærkninger, som folk dog siger af sjove ting: et amerikansk par - far og datter, håber vi - sad og så ud ad vinduet på de mange små øer, holme og skær, der er her ved Norskekysten sydvest for Ålesund. En lille del af en klippeø dukkede op i vandoverfladen, og der blev dannet et par bølger ved klippefremspringet ind imellem. Datteren mente, det lignede en hval. Er det en hval, spurgte hun faderen.
Faderen konstatere hurtigt, at det var det definitivt.  Men efter en lille pause tilføjede han så lidt mindre sikkert, at det eneste, der taler for, at det IKKE er en hval, er, at den IKKE blæser luft ud af ryggen. Siden vi hørte den samtale har vi set mange hvaler, men ..........

Ingen kommentarer:

Send en kommentar