Haffjeld et super område for alpin- og langrendsski.

Vi kørte 25 km fra Lillehammer for at se det skiområde, der hedder Hafjell området. Om sommeren er der lavet en stor mountainbike bane, og der afholdes VM i for terrainbiking  i 2014. Vi tog gondol-liften op og fik en fantastisk udsigt. 

Det er et stort skiområde med både stort alpin anlæg og et kæmpe stort langrendssystem over 30-40 km. Haffjeld og Kvitfjell området ligger godt 200 km nord for Oslo så det ligger så mange skihytter i millionklassen i og omkring Hafjell.

To på toppen 

Hvad har man med på skibakken ?

Lillehammer, -en by der havde vinter OL i 1994

Lillehammer er en hyggelig by som vi besøgte et par dage på vores vej ned mod det sydligere Norge. Vi brugte en dag på Hunderfossen med bobbanen fra 94, så de Ol ski-anlæg der ligger i og omkring Lillehammer og sluttede af med at se Edward Munch billeder på Kunstmuseet, der bestemt er et besøg værd. 

(Se om Hafjell i næste blogindlæg)

Måske kan I huske at OL-symbolerne i 94 var helleristninger og her er fakkelløberen lavet i skoven og bevaret 20 år efter.

Bobbanen er i Hunderfossen er åben, men vi turde ikke prøve og det hjalp meget lidt på vores mod da fyren fortalte at man kan komme op på at køre 110 km i timen i vognen .....

Skihop-området fra to tårne ligger lige midt i Lillehammer. Her er en skilift som man kan køre med op så man kan se udsigten over Lillehammer.

Ved det OL i 94 gjorde de det noget i afklædte MÆND - hurtigere, højere, længere ? 

Lillehammer city med mange træbygninger 

"De gode gerninger reder verden" Bjørnsom Bjørnstjerne"

Kunstmuseet der er bygget sammen med biografen

Det er Mads med jakken på.

AK's fåremani får lov til at forblive ubehandlet

Jeg havde får i 7-8 år i Regnbuen, min far havde mange får, der gik i Elbodalen igennem en årrække - og jeg havde selv et får som barn. "Mette" hed det, som jeg havde med på Dyrskuet i Fredericia med tre gimmerlam. Jeg havde lavet et stort reklameskilt, hvor der stod. "Tre Valo vaskede gimmerlam* til salg". Det kom i avisen som et stort billede, og Sunlight der producerede Vallo vaskepulveret sendte mig en pakke med alle mulig shampo og vaske ting som tak.

Så jeg ser får på 100 kilometers afstand, når vi rejser og her er virkelig MANGE.........

*Gimmerlam betyder "hunlam"

Faktisk så Mette sådan cirka sådan her ud - Racen Leicester som Farbror Svend fra Børkop importerede og som min far købte for at krydse med Texel  så de fik lidt større køller.

Spell som er den type korthalede får vi havde i Regnbuen

Her holder fårene løjperne afgræssede på Hafjell 

Mi´ Ferguson i "Lillahammer"

Pludselig stødte vi i Lillehammer ind i en Massey Ferguson 28, som os fra landet, kørte på i vores barndom i 50/60-erne. Den var ALTID grå uanset årgang.- Faktisk var det en grå der hed "Ferguson grå". Den havde aldrig førerhus og er født med åbent kraftoverføring bag på, som man skulle passe på ikke at få benet på. Måske husker du at den havde gashåndtag under rattet u højre side. Chaufføren sad ofte på en halmsæk, fordi sædet var et metalsæde, der var hårdt at sidde på som bare s..... . Den type I kender som retro barstol nu om dage.

Her i Lillehammer er den skændigt malet shoking pink og står på et torv midt i byen. Mads blev som barn igen og demonstrerede hvordan man skulle svinge benet elegant over rattet for at komme af og på. Der foran på rammen kunne man lægge en sten som kontra, så den lille amerikaner-traktor ikke stejlede.

Når jeg ser den nu, forstår jeg ikke, hvordan vi som børn sad som passager på skærmen. Jeg husker, at man skulle holde godt ved, især i svingene,men der er jo ikke meget kant at balancere på.

I dag ville der hurtigt blive ringet efter ordensmagte,n og desociale myndigheder hvis nogen kørte rundt med fire - fem årige børn siddende på skærmene.

nd

    

Her er den ægte varer, som i koster ca 5000 i den blå avis og når jeg nu har set hvad det der skete med Mads da han så den i dag, - så tænker jeg, at det kunne være 5000 værd at gentage det en dag. Så måske skal manden der har alt, have en grå Massey Ferguson 28 en dag?  :-)

 

 

At glæde andre er det største

tekst

Til minde om Margot og Max - og Høvringen i Norge

For 20 år siden introducerede Niels og Britta fra Vejle os for langrend og skiferie. De inviterede os og vores børn med på en uges skiferie i Høvringen i Rondana.

Med på busturen var blandt mange andre forældre, børn og unge også Niels' far Max Reiter og Brittas mor Margot Edelberg. Det var en både festlig og en meget fornøjelig tur, og vi var mere end nybegyndere udi skisporten, og det betød, at vi indimellem tog på langrendsture med de gamle (-de var lidt ældre end vi er nu) i skikkelse af Max og mest Margot. Margot lærte fx. vores børn at kaffe kan fryse i koppen, mens man drikker den når det er koldt nok, og det var det i den uge 7.

 

Vi har aldrig glemt Hans og hans kone, som var indehaver af gården på Putten Setter, hvor vi boede. Et dejligt par, der tog rigtig godt imod os.  Han havde et blåt bæltekøretøj anno 1953, som han blandt andet brugte til at hente og bringe os i Høvringen, som er "byen" med ti huse og en Landhandel man kommer op til først, ca. 5 km fra Putten sæter. Der var ikke kørevej om vinteren ud til de små steder på det kæmpe store langrendsområde, og for os der ikke kunne stå på ski, var 5 km langt.

Lørdag 28.6 2014 kørte vi op til Høvringen, der ligger i ca 1000 meters højde, fordi vi ville gense området. Vi fandt frem til Putten Seter, hvor vi gik lidt rundt og kiggede og vi kunne kende mange ting. Vi fandt fjelllstuen, der stadig var åben, og vi gik ind og bestilte kaffe, og der serverede den samme Hans sandelig, som for 20 år siden indlogerede vores store gruppe fra Vejle. Han var blevet noget ældre :-) og fortalte, at han havde haft danske grupper som gæster, hvor det nu er 4. generation, der kommer.

"Har du stadig det gamle bæltekøretøj"?, spurgte vi. 

Og det havde Hans, og han viste den stolt frem i garagen. "Den bruger jeg stadig hver vinter. Den går igennem alt og kører sine 60 km i timen", fortalte nordmanden stolt. 

Og det kunne vi godt huske at han kørte helt vild stærkt. Nogle af os voksne skulle sidde foran UDENFOR på sideskærmene, fordi der ikke var plads til alle i kabinen, og vi skulle sørge for at vi ikke fik hånden ned på kæderne, der kørte rundt.

http://www.puttenseter.no og find putten seter - Maj-Britt og Hans Svastuen på Facebook

Med på turen var - frit efter hukommelsen - udover de allerede nævnte: John, Lasse, Maja, Casper (udlånt af Jørgen og Inge), Miriam, Kira, Martin, Marie, Jenny og Asger.

Max og Margot er begge stået af nu, men dette blogindlæg tilegner vi dem.

Det kunne have været os der var billeder af på væggen