Busruten hedder Santiago i Chile til Mendoza i Argentina og den er 365 km. Turen tager ca 7 timer uden stop overhovedet, bortset fra de der er ved grænsen.
Kunsten er at finde ud af hvor bussen afgår fra på den centrale busstation i Santiago men vi havde lavet vores research dagen før.
Kl 9.30 mandag var vi klar, sammen med mange andre julerejsende. Vi fik to pladser på første række med udsigt på øverste dæk i denne to-dækkerbussen og turen gik først mod Los Andes på øst siden af Andesbjergene - eller Andelsbjergene som vi sagde i skolen, fordi andelsmejeri var det eneste ord vi kendte.
Man ser de store tinder med sne i det fjerne (Aconcagua ca 6900 m ) og vejene bliver smalere og stejlere desto længere op vi kommer, indtil vi kommer til EEN stor stigning på 8 km ret op, med over 30 hårnålesving og lavinetunneller undervejs. Man når Portilo der ligger i omkring 2700 meters højde og her er et skisportssted, lige derefter kommer en tunnel på ca 4 km og det er grænseområdet der er i 3200 meters højde.
Her starter det store show - Alle ud af bussen, stå i kø længe, få tjekket papirer i to omgange først en luge og dernæst den næste. Ind i bussen og hente håndbaggage ud. Ny kø længere fremme og så få tjekket indholdet, vente igen og så gang i den rigtige bagage hvor der blev taget noget ud og scannet. 1,5 time tog det hele, hvoraf 10 minutter var kontrollen og så skulle vi endda betale "drikkepenge" til tolderne mente chaufførerne.
Her starter det store show - Alle ud af bussen, stå i kø længe, få tjekket papirer i to omgange først en luge og dernæst den næste. Ind i bussen og hente håndbaggage ud. Ny kø længere fremme og så få tjekket indholdet, vente igen og så gang i den rigtige bagage hvor der blev taget noget ud og scannet. 1,5 time tog det hele, hvoraf 10 minutter var kontrollen og så skulle vi endda betale "drikkepenge" til tolderne mente chaufførerne.
På den argentinske side er Andesbjergene ikke så stejle og dannet af vulkaner. Her er mange farver i bjergformationerne og vejen går mere glidende nedad mod Uspallata og videre mod Mendozadalen. På et sted passerer vi Puente del Inca som Inkaerne har bygget ved en varm kilde og en naturlig bro over floden.
Vi troede vi skulle læse og lave blog indlæg på den lange bustur, men NEJ. Vi sad og slugte de fanstastiske scenarier og nogle gange kørte vi også bussen, når vi mente at chaufføren kørte helt uforsvarliget eller overhalede en lastbil i et sving :-)
Dette er en tur man skal køre med bus hvis turen går til Sydamerika. Kan bookes her og print selv billetten ud. 250 dr pr person http://www.omnilineas.com/argentina/bus/santiago-chile/mendoza/
Forladte huse langs den nedlagte jernbane
Puerto del Inka fra min udsigt på 1 dæk. Se bygningen i højre side
Ingen kommentarer:
Send en kommentar