Stramtantet guide skældte ud på turisterne

Så har vi også prøvet at få skæld ud, ligesom vi fik det i landsbyskolen derhjemme. De verbale øretæver fik vi af en 74-årige guide, som styrer de daglige folmforevisinger af filmen "The Daylight II" i byen Juneau, som er Alaskas hovedstad selv om der kun bor 11000 hvor imod der bor 290000 i Anchorage. Juneau er den eneste US statshovedstad, man ikke kan køre til, men man kan kun komme til den med båd eller tilfods eller vandflyver.

Vi tog svævebanen "The Tramp" 1700 meter direkte fra Juneaus havneområde op på det bjerg, som danner byens bagvæg. For enden af svævebanen bliver turisterne tilbudt at se en 20 minutter lang  film om indianernes (the natives) liv i det område. Biografsalen er på størrelse med biograferne i Brørup og Vamdrup, og før filmen blev sat igang, blev vi budt velkommen af en ældre kvinde med native-rødder. 

Hun tilhørte Tlingit stammen (pronounced Klinkit). Hun startede med at dele lidt undervisningsmateriale ud til de cirka 60 filmgæster fra tre krydstogtskibe og vi var derfor fra mange - mange forskellige nationaliteter. Sammen med vores filmguide skulle vi prøve at ramme sprogtonen i de indfødtes sprog - the 'Tlingit'' som de hedder. 

Guiden, som hurtigt iklædte sig en stramtantet sproglærertone, var ikke tilfredse med eleverne præstationer. Hun stoppede undervisningen, da nogle kinesere snakkede for meget. Hun blev endnu mere knotten, da flere smågrupper kom dryssende for sent til forelæsningen.

Da hun anden gang måtte afbryde sig selv på grund af mumlerier på nogle af de bagerste rækker, fik vi en kollektiv skideballe. Og den balle ramte også de danske turister, som ellers opførte sig pænt!! Sjovt pludselig at føle sig sat tilbage til en tysktime på Stepping Skole i starten af 60'erne.

På vej ned fra bjerget kom vi i snak med vores lærer og guide, og hun indrømmede, at hun var lidt træt her sidst på dagen. Hun havde været i gang siden klokken ottende morgenen, og vi så forestillingen klokken 15.30.