Hvorfor har vi ikke en skole TV Kanal i Danmark

I Alaska er der en TV-kanal, der kun sender god viden om børn, nyheder om skole, moralske indslag om hvorfor man skal gå i skole, videre uddannelses muligheder og studier. 

TV-kanalen bruger blandt andet elevernes medieprojekter til at præsentere de forskellige uddannelser. Eksempelvis så jeg en powerpræsentation med titlen: "Hvad er Alaska for mig", som nogle elever i 4 havde lavet. 
Det er da super tænkt.

Formålet er også at stimulere forældrene til at vælge uddannelse for deres børn og at sige "It's possible"

Tv kanalen er gratis og den findes også som webtv og  Alaska School District ASD har en webside, der fungerer på alle platforme rettet mod elever, lærer, administration  og den er på mange sprog og for hver af deres skoleområder.

Telefonnummeret 211 giver forældre og børn svar på alt og hjælp til alt. Børn kan eksempelvis få hjælp, hvis de har problemer. Anchorage skoledistrikt er det sted i hele USA, hvor der er flest forskellige nationaliteter - og hvor der tales godt 100 forskellige sprog og mange flere dialekter

Hvis du vil være lærer i Alaska er der rigtig gode muligheder for det, og man får i gns. 161 % mere i løn her end i andre stater i USA, men det er også meget dyrere at leve her i Alaska. Benzin og diesel er stats støttet og dermed billigere men ALT andet er rasende dyrt.

Laksefangst i Anchorage

Laksefiskeri langs Ship Creek'en  (en stor å) i Anchorage er en rigtig familiesport. Børn i mange aldre og både kvinder og mænd brugte noget af søndagen på at fange sæsonens første King Salmons.

Der var tætpakket med lystfiskere, da vi lagde turen forbi åens løb, og ved selvsyn kunne vi konstatere, at der kom kongestørrelser på krogen.

Og når den første laks dukker op breder laksefeberen sig: Dengang befolkningen i Alaska var afhængige af laksefangsten gik man ikke i seng, når den første laks kom ind for at gyde her i slutningen af maj. Og der er mange forskellige slags laks, og de kommer ind i ferskvand og søger tilbage til det sted hvor de er udklækkede og svømmer opstrøms for at lægge æg / eller befrugte æg og så dør de selv.

Kulturcafe i nedlagt kirke i Seward AK

Mange danske landsbyskoler er blevet lukket og bygninger bliver nu brugt til andre formål. En del forsamlings- og missionshuse har lidt samme skæbne, og nu er turen så kommet til kirkerne. De første danske kirker - blandt andet i København- er blevet lukket ned so folkekirker.

På vores tur i Steward i Alaska så vi, hvordan et tidligere kirkerum kan få nyt liv.

Vores cruisetur havde endemål i den lille fiskerby Steward (knap 3000 indbyggere og byen råder over den sidste isfri havn). Vi havde en enkelt overnatning i byen på historiske Hotel Seward, og på vores tur rundt i byen fik vi kaffe i den cafe/galleri, som nu er indrettet i den tidligere kirke.

Jeg har dog svært ved at forestille mig kirkerne i eksempelvis Stepping, Bredstrup eller Herslev omdannet til noget lignende, hvis "kirkedøden" skulle ramme de landsbyer.

Og så var kirke ikke beklædt med træspåner som det ellers skal ligne. Det er blik-skaller der er lagt oven på træet.  

Hovedgaden i myldretiden

Et nyt bryggeri, pup og madsted hvor man kan købe 4 små glas så man kan smage de forskellige øl

Imellem Seward og Anchorage

Seward er den havn hvor krystogtskibene kan lægge til og der er knap 200 km til Anchorage der er Alaskas største by. Det tager godt to timer med bus og fire timer med tog.

Togturen regnes for den smukkeste rute i USA, men den er meget dyr, så vi fandt en lokal bus der kører samme strækning og vejen har næsten samme førløb som togruten. 

Så spring toget over for det er en turistfælde og tag med den lokale bus og de kommer og henter dig hvor du bor og sætter dig af hvor du ønsker det. 

Turen er fantastisk smuk og vi så et elsdyr -Moose - men desvære kun lige i forbifarten.

Link til bussen: http://www.sewardbuslines.net/contact.html

Link til Alaska toget: http://www.alaskatravel.com/alaska-railroad/seward-anchorage.html

Bjørne på vejen i Skagway

Nu har vi set en sort bjørn og to brune vilde bjørne på vores tur i Alaska. I Skagway købte vi billet til en bustur op i bjergene, hvor vi også krydsede grænsen til Canada til staten Ykon med bjerge i ca 4000 meters højde.

Buschaufføren fungerede også som guide, og den meget talende driver lagde fra starten op til, at vi bare skulle råbe højt, hvis vi så bjørne og andet på turen. Så ville han stoppe omgående, så vi kunne få gode fotos med hjem.

Vi fik ikke øje på bjørne på den godt halvanden time lange  optur, men halvvejs nede af bjerget lød det pludselig fra en spansk kvinde: "Stop. I saw a beeeeaaar". Den gamle bus var i god fart nedad, men chaufføren fik blokeret bremserne og stoppet. Derefter fandt han bakgearet og fik os bugseret over i det modsatte spor og bakket op til det sted, hvor den voksen brune bjørn gik og græssede.

Anne-Kirstine fik - sammen med en masse andre af buspassagererne - gode fotos med hjem. 

Senere så vi så en bjørn mere - men det var  kun et barn.

Og er de ikke helt fantastisk søde, når man sidder inde i bilen altså. :-)

Vi kyssede gletcheren Hubbard Glacier

Vores cruiser tog os torsdag med på en spektakulær sejltur ind til Hubbard Glacier. 
Vejret var fantastisk, og klokken 7.30 om morgenen sejlede "Celebrity Millennium" os helt ind til det område, hvor gletcheren    mødes med havet. Den her en bredde på 10 kilometer og er mere end hundrede kilometer dyb. På begge sider er der  andre gletchere der støder til og kommer ud i havet her.

Vi var kun 600 meter fra gletcheren, og længere må skibet ikke komme gletcheren. Vi så og hørte fra tæt hold, flere "kælvinger", som blev indledt med nogle kraftige tordenagtige lyde.

Fra det åbne dæk nr 4. kunne vi i næsten to timer følge gletcherens liv fra tæt hold - et af turens absolutte højdepunkter. 
Det var fantastisk og mens vi lå der og så på isen fortalte en ranger om naturen og gletcerne og deres natur.

Alle besætningsmedlemmer med kaptajnens spidsen og de cruisegæster, som tidligere har været med på lignende ture, understregede resten af dagen og aftenen, at det var det bedste vejr, de nogensinde havde haft med på turen ind til Hobbart Glacier, hvilket også betød, at skibet kunne komme så tæt på.

Den slags held er med i prisen, og det tager vi naturligvis med.