28. januar 2014

Farvel bounty land, desværre tilbage til San Juan

Vi har tilbragt godt et døgn her på Culebra PR (prøv at google lidt på det og se nogle billeder) Det kunne være din næste ferieø, hvis du er vild med sol og strand.
Her er virkelig strande med store bølger for alle pengene. Vi bringer de sidste strandbilleder fra Puerto Rico, for vi er helt fyldt op med indtryk i dag. 
Færgen er rigtig billig 15 kr,  men man kan faktisk flyve billigt direkte tilbage til San Juan hovedstaden, men det er i en lille bitte propelflyver????
Værelser koster 350-450 kr
Mad koster 50-60 kr for en hovedret med tilbehør.
240 kr for en golfbil og det er da lidt dyrt, men det har været den fedeste oplevelse at køre rundt med den over hele øen, og se nogle af de strande, hvor der ingen folk er. 
Vi genså i disen mod sydøst lige St. Thomas, som bare er 15 km væk. Vi ville have givet rigtig meget for at se en skildpadde, men vi så en grøn Gecko.
- Ikke helt det samme,  men dog eksotisk ...
Morgenmaden fik vi på torvet ved siden af grønthandleren. Han får varer to gange i ugen - og så må man være der og der var i dag. Her traf vi et ældre ægtepar - meget ældre end os, -fra Virginia og de var på Culebra her i seks uger hvert år. Parret har brugt øen som deres ferieø i mere end 20 år. 
Culebra/Fanø - her vinder Culebra på de fleste ferieparametre, også på prisen færgebilletten, men der er langt fra Fredericia til Culebra, Puerto Rico!!!

Strandpanorama  Zino stranden:

Og Flamenco

































Ingen kommentarer:

Send en kommentar