Et paradox i 2013

I dag vågner vi op i Agonda - til havudsigt og vores nabo-landmand der har pundret rundt i 3-4 timer synes sikkert det er irriterende at vi sidder her klokken 10 til morgengrød og omelet og smilende kigger på ham. Eller også synes han at det synd at vi ikke har noget arbejde ?
Hvem ved?
Fattig er de ikke i den forstand vores nabo, men de lever helt anderledes end vi gør.
Alligevel er vi her på den samme plet på jorden med vores helt forskellige formål. Jeg tænker, at det er som Hvide Sande i 50' erne, da turisterne begyndte at komme og de lejede et værelse ud til dem fordi der var penge i det, men samtidig rystede de lokale lidt på hovedet af så meget lediggang og spildt tid.