8. januar 2018

Madkursus hos den lokale boghandler

'Nu kan vi også lave indiske retter. 
Det lærte vi via et madkursus over to timer i et baglokale hos den lokale boghandler/posthus/tøjforretning, som nogle søde Goa-søstre driver.
Søstrene supplerer deres multishop med at tilbyde madkurser for de mange turister, som hver sæson lægger turen forbi Agonda Beach i den sydlige del af Goa. Madkurserne gennemføres med blot en kursist. Vi betalte godt 200 kroner for to personer, og de indiske søstre har ikke taget pædagogisk grundkursus i voksenundervisning. Med stramme og kontante ordrer blev vi sat igang med at gøre løg og grøntsager klar til den vegetarret, som søstrene havde designet til os. Vi fik også et grundkursus udi fremstilling af chapati-brød, og vi fik også lov til at passe både pander og gryder.
Det fik vi: 
Kokos-chutney med koriander, ristaffel og krydrede ris.
Dalfry
Masala-veg
Chapati-brød
Vi fik serveret maden på to stålfade, men vi måtte fortære retterne uden selskab af vore to undervisere. De spiser ikke med - det hører sig ikke til og er derfor ikke en del af showet for de skal jo som de sagde hjem og spise. Men det var sjovt og lærerigt at være med til.




















































Ingen kommentarer:

Send en kommentar