2. januar 2016

Nytårs-efterfest på Copacabana i Rio de Janiero

Vi havde kun en hel dag i Rio, og vi brugte dagen - årets første dag i 2016 - på at besøge Rio's berømte Copacabana-strand.
Stranden danner hvert år ramme om en meganytårsfest med tusinder af danseglade og hvidklædte brasilianere som deltagere- både helt små børn og voksne, og da vi om eftermiddagen nåede frem til det hotteste hjørne af Copacabana bar stranden og den afspærede promenade, fortsat præg af nytårsfesten.
Stranden var mere end tæt pakket med badegæster, og på de få frie pladser vidnede affaldet om nattens festligheder.
Vi nøjedes derfor med en lille gåtur på den strand, før vi tog en taxa lidt længere sydpå, hvor vi fik vores nytårsbad i Barra - en søsterstrand til Copacabana hvor stranden er meget renere og sandet finere. 
Rio råder - ligesom Fredericia - over massevis af lækre og bynære badestrande, og der er ingen grund til at klumpe der hele sammen på Copacabana. Rio råder over en 50 kilometer lang kystlinje.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar