Fire destinationer i det sydlige hjørne af vulkanøen, - Islands "fødsels sted", hvor det første tingsted i 930 blev placeret, og geyserne, der springer - og naturligvis også Gullfossen. Vi afsluttede debutdagen med et fantastisk bad i Islands ældste lagune/badested/hotspot. Den fandt vi i byen Fludir, hvor vi også overnattede på gæstehuset Grund Fludir som varmt kan anbefales til både pris og mad.
Siden 1891 har der været et naturligt badested, - Den Gamle Lagune eller The Secret Lagune i dalen hvor en lille sø får vand fra både den kolde foss og især fra de mere end 100 grader varme kilder der vælter op op af jorden.
Nu kræver loven, at vandtemperaturerne på 38-42 grader bliver styret automatisk, men der er stadig et naturligt hotspot. Svømmebadet bliver derfor markedsført som både det naturlige, det gamle og det skjulte badested og er en del af kulturarven på Island.
Flere af de lokale gæster, som vi delte badet med, var helt sikre i deres vurdering af, at hotspottet i Fludir er bedre end den lang mere kendte kunstige Blå Lagune.
Vi gav hver - inklusiv seniorrabat - 60 kroner for ubegrænset badetid en dag. Et tidligere drivhus er bygget lidt om og fungerer nu som cafe og mødested for lagunens gæster. http://www.secretlagoon.is/about/
Link til gæstehuset i Grund Fludir http://beiceland.is/guesthouse-fludir - Super alting og super morgenmad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar