Grand Hotel i Cetinje var ikke grande

Torsdag eftermiddag ved tretiden rullede vi vore lejede Fiat ind i byen Cetinje efter en lang og spændende køretur i nogle af Montenegros mange bjerge. Vi parkerede ved siden at turistbureauet, og der fik vi oplyst, at Grand Hotel var byens eneste rigtige hotel. Den kvindelige turistchef kontaktede hotellet for at sikre, at der var plads til to danske seniorturister.

Vi afleverede vores pas i receptionen og lagde vores bagage op på værelset, mens vi gjorde klar til at tage en tur rundt i byen inden aftensmaden, som vi også kunne købe billigt på Grand Hotel sagde hun. Men de to i receptionen mente at det var bedre og billigere at spise ude i byen 😳 Receptionisten forsikrede os om, at der var free wifi på hotellet - både på værelserne og i restauranten.

Men da vi kom hjem fra en meget kort bytur begyndte Grand Hotel at falme. Nettet virkede ikke - ingen steder på hotellet. Vores fjernsyn var også gået død, og ifølge receptionisten kunne der ikke betale sig at fikse det, da det kun kunne sende fra tre lokale kanaler. Der var ikke lys i værelset i lamperne. Der var rigtig koldt og klamt.  Svømmebadet viste sig også at være ramt af tekniske vanskeligheder, og da vi lagde det hele sammen, blev vi enige om at stemple ud igen.

Vi fandt i stedet en flot ferielejlighed i midtbyen til 50 euro. Lidt dyrere end hotellet, men meget bedre og langt venligere.

Cetinje var i øvrigt så kedeligt at der ikke en gang var nogen folk kl 17.00 i den ellers meget lange gågade der ligger i 700 meters højde

Den anden vej

Selv hundene sov 

Kun på markedet var der mængder af hjemmelavet ost og lidt liv