"Vi har overnattet på hoteller, vandrehjem, moteller og kollegier, som i sommerperioden markedsføres som sommerhoteller, på vores sommertur i Norgesland.
Vi har givet fra 400 til 1200 inklusiv morgenmad for vore forskellige norske husly.
Den billigste overnatning kostede 150 kroner (dog uden morgenmad). I Larvik måtte vi erlægge 150 kroner for en plads på Gon Camping. Vi sov i bag i bilen, og vores halvgamle og lettere udslidte Citröen Xsara blev for en enkelt nat igen omdannet til en mini-autocamper, hvor der ikke er plads til ret megen luksus.
Bilens bagagerum blev ryddet for at give plads til en dobbeltseng (Queens Size)
En billig og simpel form for overnatning, og vi fik uden problemer vores otte timers skønhedssøvn.
Vores Christiania-lignende opstilling vakte dog en vis opsigt, og camping-mutter syntes, at det så lidt for simpelt ud. Hun tilbød os derfor en hytte, men det tilbud afslog vi.
Udsigten var der ikke noget i vejen med
Ingen kommentarer:
Send en kommentar